Sømandshviles historie
Sømandshvile var oprindelig en bondegård, kendt under navnet ”STORKEGÅRDEN”.
For ca. 250 år siden fremstod gården med lerklinede, stråtækte bygninger lagt omkring en gårdsplads. Efter tidens skik var plantet et passende pompøst træ midt i gårdspladsen, i dette tilfælde en lind.
I en indberetning fra stedets amtsforvalter omkring år 1760 betegnes gårdens tilstand at være meget dårlig, og dens ejer, bonden Peder Nielsen, trængte i høj grad til byggehjælp.
Postkort med "Storkegården" - det senere "Sømandshvile", tegnet af Gertner ca. 1850. Postkortet er venligt udlånt af Hørsholm Egns Museum.
Ligesom alle de andre gårde i Rungsted, kom den nogle år senere ud af bondeeje, idet den blev købt af en af Rungstedgaards ejere.
En gammel søofficer fik bolig på ”STORKEGÅRDEN” og nød her sit otium. Efter ham var det, gården fik navnet ”SØMANDSHVILE”.
Senere tog kammerherre Reinhars Henrik v. Eppingen ophold på gården sammen med sin frue.
"Sømandshvile" set fra haven. Foto af Ejv. Larsen 1936, før branden i 1937. Billedet er venligt udlånt af Hørsholm Egns Museum.
Ejendommen har siden været anvendt som lystejendom, mange gange har bygningerne skiftet udseende, men linden står der endnu og breder sin mægtige krone skærmende over gårdspladsen.
Med sin hvide hovedbygning med lette, klassicistiske linier, fremtræder ”SØMANDSHVILE” i dag meget smuk i det store haveområde.
I de senere år er der forsvundet flere af de gamle landsteder med store, smukke parker. Der er endnu bevaret nogle enkelte, blandt andet den skønne have, der hører til ”SØMANDSHVILE”.
Historien fortæller
at ejendommen, der bærer navnet "Sømandshvile" ikke ligger langt fra Strandvejen ind mod Folehaveskoven, har en interessant historie.
Oprindelig var den som nævnt ovenfor en ganske almindelig bondegård, ”STORKEGÅRDEN”. En gammel sømand købte den og kaldte den ”SØMANDSHVILE”. Her boede i begyndelsen af forrige århundrede et ægtepar der i sin tid havde givet anledning til en opsigtsvækkende skandale i København. Det var kammerherre von Eppingen og hans hustru, Anna Oxholm. Hun var 18 år gammel blevet gift med kunstmaleren professor Niels Abildgaard. Ægteskabet blev kortvarigt. En skønne dag var hun sporløst forsvundet, bortført af den elegante og belevne hofmand v. Eppingen. Sagen nåede helt op i statsrådet, og v. Eppingen skulle dømmes. Det viste sig, at parret var flygtet over til Sverige, hvor v. Eppingen købte godset Oretorp og ægtede fru Abildgaard. Under krigen 1807 gjorde han den danske regering store tjenester, man slog derfor en streg over hans brøde, udnævnte ham endda til hofjægermester, hvorefter han vendte tilbage til Danmark, og tog ophold på ”SØMANDSHVILE”. Den hede ungdomskærlighed var nu kølnet; parret levede en tid adskilt, men hun var dog på ”SØMANDSHVILE”, da han døde 1821.
”SØMANDSHVILE” blev solgt til ejeren af Rungstedgård, oberst Martinus Braëm. Som ganske ung løjtnant forelskede han sig i Charlotte Schinkel, datter af herremanden på Hald, landsdommer, kammerherre Fr. Schinkel. Det var en meget hård og stridbar mand, alle frygtede ham. Hans mundheld skal have været ”Gud er Gud, og kongen er konge, men jeg er den onde gale mig den tredje mand i landet!”.
Han ville ikke have Braëm til svigersøn; datteren skulle giftes med en ung baron; det havde de to fædre aftalt. Da herremanden opdagede, at datteren var forelsket i den unge løjtnant, spærrede han hende inde, så hun ingen forbindelse kunne få med ham. Det lykkedes dem alligevel at udveksle breve og da hun erklærede, at hun ville gifte sig med Braën, anråbte han kongen om hjælp. De unge fik den hjælp og beskyttelse, de havde søgt om. De fik lov til at gifte sig, men ægteskabet blev ikke lykkeligt. Hun svigtede ham. Den kvinde, han med så fagre ord havde bedt om ved tronens fod, måtte han nu ved en allerunderdanigst skrivelse bede sig fritaget for. Hun henlevede sine sidste år på ”SØMANDSHVILE”, hvor hun døde 1861.
St. St. Blicher har i en novelle, ”Eneste barn”, behandlet de to menneskers livsskæbne. Det var jo for ham et stykke livserindring; i den romantiske kærlighedshistories forløb var der adskilligt, der måtte lede tanken hen på hans egen tragiske livsskæbne.
Læs mere om Sømandshviles historie klik her